Referencer

EksInt



Referencer

 

Interim økonomichef

9 måneder som midlertidig økonomichef i en statslig styrelse. Varetog i den forbindelse ledelsen af regnskabsorganisationen samt de administrative procedurer i for-bindelse med ressortdeling. Der var tale om deling af en bogføringskreds, og oprettelse af ny bogfø-ringskreds under en ny juridisk enhed, deling af det gamle delregnskab mellem to nye juridiske enheder på hver sit ministerområde, godkendelse af afslutnings- og åbningsbalancer hos Moderniseringsstyrelsen etc. Under hele forløbet var EksInt leder af den nye regnskabsafdeling, der bestod af medarbejdere fra den gamle organisation. Væsentligste opgave var at sikre, at delingen blev gennemført, og at driften blev varetaget under hele delingsforløbet. Systemmæssigt omfattede opgaverne deling af Navision Stat, IndFak, registrering af NEM-konto, CVR-nr., bankkonti etc. Regnskabsmæssigt skulle der udarbejdes åbningsbalance for den nye styrelse, herunder indhentes godkendelse hos Moderniserings-styrelsen.

 

I samme rolle deltog vi i direktionsmøder hver uge, og fungerede også som sparringspartner for direktionen i relevante spørgsmål.

 

Økonomi-/regnskabschef

EksInt hjalp i flere år en statslig selvejende fond, der med en lille administration havde brug for løb-ende hjælp til afklaring af økonomi- og styringsspørgsmål. Her fungerede EksInt som en slags økonomi- og regnskabschef, hvilket organisationen var for lille til at have ansat, men alligevel jævnligt havde brug for. Kunden fik derfor på en enkel og fleksibel måde afdækket et behov.


Organisationsudvikling

Bistod en statslig styrelse med et stort organisationsudviklingsprojekt, hvor alle styrelsens med-arbejdere deltog på en række workshops. Vi arbejdede her tæt sammen med en intern medarbejder, og vi planlagde og forestod sammen rækken af workshops, sparring med direktionen, støtte til organi-sationen ved udarbejdelse af værktøjer etc. I projektet gjorde vi meget ud af, at workshoppene var med-arbejdernes workshop og ikke undervisning. Vi faciliterede på en struktureret facon de diskussioner, medarbejderne havde omkring nogle udvalgte udfordringer. Projektet er senere blevet vurderet af SCKK til at være et eksemplarisk udviklingsprojekt.

 

Undervisning

Flere års erfaring med undervisning. Bl.a. undervisning i offentlig revision på Foreningen af Statsautoriserede Revisorers ud-dannelse til statsautoriseret revisor (SR Akademiet). Samt undervisning i revision af offentlige tilskudsregnskaber, og i mange år også i revisionsmetodik for EY-medarbejdere.

 

Programleder

I 8 måneder fungeret som programleder for fire projekter, der blev gennemført af en statslig styrelse. Projekterne omhandlede digitalisering, økonomistyring, regnskabsmanualer og revisorkvalitet.

 

Økonomistyring af byggesager i staten

I en statslige styrelse assisteret med den økonomiske styring af byggeprojekter, herunder finanslovsbevillinger, indeksering og målrettet ledelsesinformation. Dette arbejde er sket i samarbejde med bygherrerådgivere og bygherre.

 

Styring af tilskudsprojekter

I en periode på 5 måneder arbejdet med en statslig institution om tilrettelæggelse af økonomi-styringen af en række tilskudsfinansierede projekter – herunder gennemgang af projekterne til sikring af korrekt regnskabsaflæggelse. Et væsentligt element i arbejdet har været at forenkle processer – ikke mindst for de faglige medarbejdere.

 

Sparring i forbindelse med udvikling af nyt it-system

I forbindelse med en statslig selvejende fonds udvikling af en ny regnskabsportal til brug for tilsyn med tilskudsprojekter har vi hjulpet med løbende kravspecifikation til systemet – i tæt samarbejde med fon-den og it-leverandøren.

 

Assistance med forbedring af tilskudsprojektprocesser

I en statslig selvejende institution har vi over en periode på 11 måneder assisteret med gennemgang af projektregnskaber, beskrivelse af projektprocesser (as-is og to-be) samt identificering af klarhed over roller og ansvar.


Barselsvikar i statslig institution

Erstattet den regnskabsansvarlige i en statslig institution i forbindelse med barselsvikariat. Vikariatet varede 11 måneder og indebar alle opgaver i forbindelse med ledelsen af en statslig regnskabsafdeling. Herunder administration af delregnskaber for underkonto 10, 95 og 97.


Vikar for koncernregnskabschef

I en periode på ca. 3 måneder vikar for koncernregnskabschef. Væsentligste opgave var at udarbejde budgetter med besparelser, notatskrivning og andre relaterede opgaver for stor statslig styrelse. Sparringspartner på økonomiområdet med styrelsesdirektør og styrelsesdirektion.

 

Administrationschef på statslig ejet institution (interimsstilling)

Vikarierede for administrationschef i 3½ måneds indtil ny blev ansat. Perioden indebar bl.a. oprydning af en række regnskabsposter, etablering af processer og oplæring af regnskabsassistent. Grundet sygemelding fra fragående administrationschef og institutionens begrænsede størrelse, var der ingen overdragelse. Alle processer i relation til økonomi og personale var derfor ukendt fra start. Opgaven var at holde driften kørende og sikre en fornuftig overdragelse af et langt mere up-to-date regnskab til den nye administrationschef.


Der kan leveres personreferencer på alle opgaverne.

EksInt ApS • kontakt@eksint.dk • Tlf: +45 22 53 19 66 • Højmosevej 11, 2400 København NV